Conjugation of beröva
to deprive Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | beröva |
Presens
| jag | berövar |
| du | berövar |
| han / hon / den / det | berövar |
| vi | berövar |
| ni | berövar |
| de | berövar |
Preteritum
| jag | berövade |
| du | berövade |
| han / hon / den / det | berövade |
| vi | berövade |
| ni | berövade |
| de | berövade |
Supinum
| jag | berövat |
| du | berövat |
| han / hon / den / det | berövat |
| vi | berövat |
| ni | berövat |
| de | berövat |
Imperativ
| — | beröva |
Passiv
Infinitiv
| — | berövas |
Presens
| jag | berövas |
| du | berövas |
| han / hon / den / det | berövas |
| vi | berövas |
| ni | berövas |
| de | berövas |
Preteritum
| jag | berövades |
| du | berövades |
| han / hon / den / det | berövades |
| vi | berövades |
| ni | berövades |
| de | berövades |
Supinum
| jag | berövats |
| du | berövats |
| han / hon / den / det | berövats |
| vi | berövats |
| ni | berövats |
| de | berövats |