Conjugation of berömma
to praise, to commend Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | berömma |
Presens
| jag | berömmer |
| du | berömmer |
| han / hon / den / det | berömmer |
| vi | berömmer |
| ni | berömmer |
| de | berömmer |
Preteritum
| jag | berömde |
| du | berömde |
| han / hon / den / det | berömde |
| vi | berömde |
| ni | berömde |
| de | berömde |
Supinum
| jag | berömt |
| du | berömt |
| han / hon / den / det | berömt |
| vi | berömt |
| ni | berömt |
| de | berömt |
Imperativ
| — | beröm |
Passiv
Infinitiv
| — | berömmas |
Presens
| jag | beröms |
| du | beröms |
| han / hon / den / det | beröms |
| vi | beröms |
| ni | beröms |
| de | beröms |
Preteritum
| jag | berömdes |
| du | berömdes |
| han / hon / den / det | berömdes |
| vi | berömdes |
| ni | berömdes |
| de | berömdes |
Supinum
| jag | berömts |
| du | berömts |
| han / hon / den / det | berömts |
| vi | berömts |
| ni | berömts |
| de | berömts |