Conjugation of beordra
to order, to direct, to instruct Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | beordra |
Presens
| jag | beordrar |
| du | beordrar |
| han / hon / den / det | beordrar |
| vi | beordrar |
| ni | beordrar |
| de | beordrar |
Preteritum
| jag | beordrade |
| du | beordrade |
| han / hon / den / det | beordrade |
| vi | beordrade |
| ni | beordrade |
| de | beordrade |
Supinum
| jag | beordrat |
| du | beordrat |
| han / hon / den / det | beordrat |
| vi | beordrat |
| ni | beordrat |
| de | beordrat |
Imperativ
| — | beordra |
Passiv
Infinitiv
| — | beordras |
Presens
| jag | beordras |
| du | beordras |
| han / hon / den / det | beordras |
| vi | beordras |
| ni | beordras |
| de | beordras |
Preteritum
| jag | beordrades |
| du | beordrades |
| han / hon / den / det | beordrades |
| vi | beordrades |
| ni | beordrades |
| de | beordrades |
Supinum
| jag | beordrats |
| du | beordrats |
| han / hon / den / det | beordrats |
| vi | beordrats |
| ni | beordrats |
| de | beordrats |