Conjugation of belägra
besiege Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | belägra |
Presens
| jag | belägrar |
| du | belägrar |
| han / hon / den / det | belägrar |
| vi | belägrar |
| ni | belägrar |
| de | belägrar |
Preteritum
| jag | belägrade |
| du | belägrade |
| han / hon / den / det | belägrade |
| vi | belägrade |
| ni | belägrade |
| de | belägrade |
Supinum
| jag | belägrat |
| du | belägrat |
| han / hon / den / det | belägrat |
| vi | belägrat |
| ni | belägrat |
| de | belägrat |
Imperativ
| — | belägra |
Passiv
Infinitiv
| — | belägras |
Presens
| jag | belägras |
| du | belägras |
| han / hon / den / det | belägras |
| vi | belägras |
| ni | belägras |
| de | belägras |
Preteritum
| jag | belägrades |
| du | belägrades |
| han / hon / den / det | belägrades |
| vi | belägrades |
| ni | belägrades |
| de | belägrades |
Supinum
| jag | belägrats |
| du | belägrats |
| han / hon / den / det | belägrats |
| vi | belägrats |
| ni | belägrats |
| de | belägrats |