Conjugation of bekymra
to worry (oneself or someone with something) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | bekymra |
Presens
| jag | bekymrar |
| du | bekymrar |
| han / hon / den / det | bekymrar |
| vi | bekymrar |
| ni | bekymrar |
| de | bekymrar |
Preteritum
| jag | bekymrade |
| du | bekymrade |
| han / hon / den / det | bekymrade |
| vi | bekymrade |
| ni | bekymrade |
| de | bekymrade |
Supinum
| jag | bekymrat |
| du | bekymrat |
| han / hon / den / det | bekymrat |
| vi | bekymrat |
| ni | bekymrat |
| de | bekymrat |
Imperativ
| — | bekymra |
Passiv
Infinitiv
| — | bekymras |
Presens
| jag | bekymras |
| du | bekymras |
| han / hon / den / det | bekymras |
| vi | bekymras |
| ni | bekymras |
| de | bekymras |
Preteritum
| jag | bekymrades |
| du | bekymrades |
| han / hon / den / det | bekymrades |
| vi | bekymrades |
| ni | bekymrades |
| de | bekymrades |
Supinum
| jag | bekymrats |
| du | bekymrats |
| han / hon / den / det | bekymrats |
| vi | bekymrats |
| ni | bekymrats |
| de | bekymrats |