Conjugation of befordra
to transport, to pass along (a message or parcel) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | befordra |
Presens
| jag | befordrar |
| du | befordrar |
| han / hon / den / det | befordrar |
| vi | befordrar |
| ni | befordrar |
| de | befordrar |
Preteritum
| jag | befordrade |
| du | befordrade |
| han / hon / den / det | befordrade |
| vi | befordrade |
| ni | befordrade |
| de | befordrade |
Supinum
| jag | befordrat |
| du | befordrat |
| han / hon / den / det | befordrat |
| vi | befordrat |
| ni | befordrat |
| de | befordrat |
Imperativ
| — | befordra |
Passiv
Infinitiv
| — | befordras |
Presens
| jag | befordras |
| du | befordras |
| han / hon / den / det | befordras |
| vi | befordras |
| ni | befordras |
| de | befordras |
Preteritum
| jag | befordrades |
| du | befordrades |
| han / hon / den / det | befordrades |
| vi | befordrades |
| ni | befordrades |
| de | befordrades |
Supinum
| jag | befordrats |
| du | befordrats |
| han / hon / den / det | befordrats |
| vi | befordrats |
| ni | befordrats |
| de | befordrats |