Conjugation of befläcka
to stain (figuratively), to defile, to taint Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | befläcka |
Presens
| jag | befläckar |
| du | befläckar |
| han / hon / den / det | befläckar |
| vi | befläckar |
| ni | befläckar |
| de | befläckar |
Preteritum
| jag | befläckade |
| du | befläckade |
| han / hon / den / det | befläckade |
| vi | befläckade |
| ni | befläckade |
| de | befläckade |
Supinum
| jag | befläckat |
| du | befläckat |
| han / hon / den / det | befläckat |
| vi | befläckat |
| ni | befläckat |
| de | befläckat |
Imperativ
| — | befläcka |
Passiv
Infinitiv
| — | befläckas |
Presens
| jag | befläckas |
| du | befläckas |
| han / hon / den / det | befläckas |
| vi | befläckas |
| ni | befläckas |
| de | befläckas |
Preteritum
| jag | befläckades |
| du | befläckades |
| han / hon / den / det | befläckades |
| vi | befläckades |
| ni | befläckades |
| de | befläckades |
Supinum
| jag | befläckats |
| du | befläckats |
| han / hon / den / det | befläckats |
| vi | befläckats |
| ni | befläckats |
| de | befläckats |