Conjugation of befalla
order, command Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | befalla |
Presens
| jag | befaller |
| du | befaller |
| han / hon / den / det | befaller |
| vi | befaller |
| ni | befaller |
| de | befaller |
Preteritum
| jag | befallde |
| du | befallde |
| han / hon / den / det | befallde |
| vi | befallde |
| ni | befallde |
| de | befallde |
Supinum
| jag | befallt |
| du | befallt |
| han / hon / den / det | befallt |
| vi | befallt |
| ni | befallt |
| de | befallt |
Imperativ
| — | befall |
Passiv
Infinitiv
| — | befallas |
Presens
| jag | befalls |
| du | befalls |
| han / hon / den / det | befalls |
| vi | befalls |
| ni | befalls |
| de | befalls |
Preteritum
| jag | befalldes |
| du | befalldes |
| han / hon / den / det | befalldes |
| vi | befalldes |
| ni | befalldes |
| de | befalldes |
Supinum
| jag | befallts |
| du | befallts |
| han / hon / den / det | befallts |
| vi | befallts |
| ni | befallts |
| de | befallts |