Conjugation of bebo
inhabit Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | bebo |
Presens
| jag | bebor |
| du | bebor |
| han / hon / den / det | bebor |
| vi | bebor |
| ni | bebor |
| de | bebor |
Preteritum
| jag | bebodde |
| du | bebodde |
| han / hon / den / det | bebodde |
| vi | bebodde |
| ni | bebodde |
| de | bebodde |
Supinum
| jag | bebott |
| du | bebott |
| han / hon / den / det | bebott |
| vi | bebott |
| ni | bebott |
| de | bebott |
Imperativ
| — | bebo |
Passiv
Infinitiv
| — | bebos |
Presens
| jag | bebos |
| du | bebos |
| han / hon / den / det | bebos |
| vi | bebos |
| ni | bebos |
| de | bebos |
Preteritum
| jag | beboddes |
| du | beboddes |
| han / hon / den / det | beboddes |
| vi | beboddes |
| ni | beboddes |
| de | beboddes |
Supinum
| jag | bebotts |
| du | bebotts |
| han / hon / den / det | bebotts |
| vi | bebotts |
| ni | bebotts |
| de | bebotts |