Conjugation of avreglera
deregulate Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | avreglera |
Presens
| jag | avreglerar |
| du | avreglerar |
| han / hon / den / det | avreglerar |
| vi | avreglerar |
| ni | avreglerar |
| de | avreglerar |
Preteritum
| jag | avreglerade |
| du | avreglerade |
| han / hon / den / det | avreglerade |
| vi | avreglerade |
| ni | avreglerade |
| de | avreglerade |
Supinum
| jag | avreglerat |
| du | avreglerat |
| han / hon / den / det | avreglerat |
| vi | avreglerat |
| ni | avreglerat |
| de | avreglerat |
Imperativ
| — | avreglera |
Passiv
Infinitiv
| — | avregleras |
Presens
| jag | avregleras |
| du | avregleras |
| han / hon / den / det | avregleras |
| vi | avregleras |
| ni | avregleras |
| de | avregleras |
Preteritum
| jag | avreglerades |
| du | avreglerades |
| han / hon / den / det | avreglerades |
| vi | avreglerades |
| ni | avreglerades |
| de | avreglerades |
Supinum
| jag | avreglerats |
| du | avreglerats |
| han / hon / den / det | avreglerats |
| vi | avreglerats |
| ni | avreglerats |
| de | avreglerats |