Conjugation of överfalla
set upon, attack Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | överfalla |
Presens
| jag | överfaller |
| du | överfaller |
| han / hon / den / det | överfaller |
| vi | överfaller |
| ni | överfaller |
| de | överfaller |
Preteritum
| jag | överföll |
| du | överföll |
| han / hon / den / det | överföll |
| vi | överföll |
| ni | överföll |
| de | överföll |
Supinum
| jag | överfallit |
| du | överfallit |
| han / hon / den / det | överfallit |
| vi | överfallit |
| ni | överfallit |
| de | överfallit |
Imperativ
| — | överfall |
Passiv
Infinitiv
| — | överfallas |
Presens
| jag | överfalls |
| du | överfalls |
| han / hon / den / det | överfalls |
| vi | överfalls |
| ni | överfalls |
| de | överfalls |
Preteritum
| jag | överfölls |
| du | överfölls |
| han / hon / den / det | överfölls |
| vi | överfölls |
| ni | överfölls |
| de | överfölls |
Supinum
| jag | överfallits |
| du | överfallits |
| han / hon / den / det | överfallits |
| vi | överfallits |
| ni | överfallits |
| de | överfallits |