Conjugation of öronmärka
to earmark; set aside for a special purpose Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | öronmärka |
Presens
| jag | öronmärker |
| du | öronmärker |
| han / hon / den / det | öronmärker |
| vi | öronmärker |
| ni | öronmärker |
| de | öronmärker |
Preteritum
| jag | öronmärkte |
| du | öronmärkte |
| han / hon / den / det | öronmärkte |
| vi | öronmärkte |
| ni | öronmärkte |
| de | öronmärkte |
Supinum
| jag | öronmärkt |
| du | öronmärkt |
| han / hon / den / det | öronmärkt |
| vi | öronmärkt |
| ni | öronmärkt |
| de | öronmärkt |
Imperativ
| — | öronmärk |
Passiv
Infinitiv
| — | öronmärkas |
Presens
| jag | öronmärks |
| du | öronmärks |
| han / hon / den / det | öronmärks |
| vi | öronmärks |
| ni | öronmärks |
| de | öronmärks |
Preteritum
| jag | öronmärktes |
| du | öronmärktes |
| han / hon / den / det | öronmärktes |
| vi | öronmärktes |
| ni | öronmärktes |
| de | öronmärktes |
Supinum
| jag | öronmärkts |
| du | öronmärkts |
| han / hon / den / det | öronmärkts |
| vi | öronmärkts |
| ni | öronmärkts |
| de | öronmärkts |