Conjugation of återförena
to reunite Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | återförena |
Presens
| jag | återförenar |
| du | återförenar |
| han / hon / den / det | återförenar |
| vi | återförenar |
| ni | återförenar |
| de | återförenar |
Preteritum
| jag | återförenade |
| du | återförenade |
| han / hon / den / det | återförenade |
| vi | återförenade |
| ni | återförenade |
| de | återförenade |
Supinum
| jag | återförenat |
| du | återförenat |
| han / hon / den / det | återförenat |
| vi | återförenat |
| ni | återförenat |
| de | återförenat |
Imperativ
| — | återförena |
Passiv
Infinitiv
| — | återförenas |
Presens
| jag | återförenas |
| du | återförenas |
| han / hon / den / det | återförenas |
| vi | återförenas |
| ni | återförenas |
| de | återförenas |
Preteritum
| jag | återförenades |
| du | återförenades |
| han / hon / den / det | återförenades |
| vi | återförenades |
| ni | återförenades |
| de | återförenades |
Supinum
| jag | återförenats |
| du | återförenats |
| han / hon / den / det | återförenats |
| vi | återförenats |
| ni | återförenats |
| de | återförenats |