Conjugation of ådra
to incur; to expose oneself to (something harmful) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | ådra |
Presens
| jag | ådrar |
| du | ådrar |
| han / hon / den / det | ådrar |
| vi | ådrar |
| ni | ådrar |
| de | ådrar |
Preteritum
| jag | ådrog |
| du | ådrog |
| han / hon / den / det | ådrog |
| vi | ådrog |
| ni | ådrog |
| de | ådrog |
Supinum
| jag | ådragit |
| du | ådragit |
| han / hon / den / det | ådragit |
| vi | ådragit |
| ni | ådragit |
| de | ådragit |
Imperativ
| — | ådra |
Passiv
Infinitiv
| — | ådras |
Presens
| jag | ådras |
| du | ådras |
| han / hon / den / det | ådras |
| vi | ådras |
| ni | ådras |
| de | ådras |
Preteritum
| jag | ådrogs |
| du | ådrogs |
| han / hon / den / det | ådrogs |
| vi | ådrogs |
| ni | ådrogs |
| de | ådrogs |
Supinum
| jag | ådragits |
| du | ådragits |
| han / hon / den / det | ådragits |
| vi | ådragits |
| ni | ådragits |
| de | ådragits |