Conjugation of denega
to deny Ver definición completa →
Indicativ
Prezent
| eu | deneg |
| tu | denegi |
| el / ea | denegă |
| noi | denegăm |
| voi | denegați |
| ei / ele | denegă |
Imperfect
| eu | denegam |
| tu | denegai |
| el / ea | denega |
| noi | denegam |
| voi | denegați |
| ei / ele | denegau |
Perfectul simplu
| eu | denegai |
| tu | denegași |
| el / ea | denegă |
| noi | denegarăm |
| voi | denegarăți |
| ei / ele | denegară |
Mai mult ca perfectul
| eu | denegasem |
| tu | denegaseși |
| el / ea | denegase |
| noi | denegaserăm |
| voi | denegaserăți |
| ei / ele | denegaseră |
Conjunctiv
Prezent
| eu | să deneg |
| tu | să denegi |
| el / ea | să denege |
| noi | să denegăm |
| voi | să denegați |
| ei / ele | să denege |
Imperativ
Afirmativ
| tu | denegă |
| voi | denegați |
Negativ
| tu | nu nu denega |
| voi | nu nu denegați |
Forme nepersonale
Infinitiv
| — | a denega |
Gerunziu
| — | denegând |
Participiu
| — | denegat |