Conjugation of advertir
/ɐd.vɨɾ.ˈtiɾ/Fazer que alguém dirija a atenção ou observe. Fazer notar. Ver definición completa →
Indicativo
Presente
| yo | adverto |
| tú | advertes |
| él / ella / usted | adverte |
| nosotros | advertimos |
| ellos / ellas | advertem |
| ustedes | advertem |
Futuro
| yo | advertirei |
| tú | advertirás |
| él / ella / usted | advertirá |
| nosotros | advertiremos |
| ellos / ellas | advertirão |
| ustedes | advertirão |
Condicional
| yo | advertiria |
| tú | advertirias |
| él / ella / usted | advertiria |
| nosotros | advertiríamos |
| ellos / ellas | advertiriam |
| ustedes | advertiriam |
Subjuntivo
Presente
| yo | adverta |
| tú | advertas |
| él / ella / usted | adverta |
| nosotros | advertamos |
| ellos / ellas | advertam |
| ustedes | advertam |
Imperativo
Afirmativo
| tú | adverte |
| él / ella / usted | adverta |
| nosotros | advertamos |
| ustedes | advertam |
| ellos / ellas | advertam |
Negativo
| tú | não advertas |
| él / ella / usted | não adverta |
| nosotros | não advertamos |
| ustedes | não advertam |
| ellos / ellas | não advertam |