Conjugation of vorpredigten
/[ˈfoːɐ̯ˌpʁeːdɪçtn̩]/1. Person Plural Konjunktiv II Präteritum Aktiv der Nebensatzkonjugation des Verbs vorpredigen Ver definición completa →
Indikativ
Präsens
| ich | ich predigte vor |
| du | du predigtest vor |
| er / sie / es | er predigtet vor |
| wir | wir predigten vor |
| ihr | ihr predigtet vor |
| sie / Sie | sie predigten vor |
Präteritum
| ich | ich predigtete vor |
| du | du predigtetest vor |
| er / sie / es | er predigtete vor |
| wir | wir predigteten vor |
| ihr | ihr predigtetet vor |
| sie / Sie | sie predigteten vor |
Perfekt
| ich | ich habe vorgepredigtet |
| du | du hast vorgepredigtet |
| er / sie / es | er hat vorgepredigtet |
| wir | wir haben vorgepredigtet |
| ihr | ihr habt vorgepredigtet |
| sie / Sie | sie haben vorgepredigtet |
Plusquamperfekt
| ich | ich hatte vorgepredigtet |
| du | du hattest vorgepredigtet |
| er / sie / es | er hatte vorgepredigtet |
| wir | wir hatten vorgepredigtet |
| ihr | ihr hattet vorgepredigtet |
| sie / Sie | sie hatten vorgepredigtet |
Futur I
| ich | ich werde vorpredigten |
| du | du wirst vorpredigten |
| er / sie / es | er wird vorpredigten |
| wir | wir werden vorpredigten |
| ihr | ihr werdet vorpredigten |
| sie / Sie | sie werden vorpredigten |
Futur II
| ich | ich werde vorgepredigtet haben |
| du | du wirst vorgepredigtet haben |
| er / sie / es | er wird vorgepredigtet haben |
| wir | wir werden vorgepredigtet haben |
| ihr | ihr werdet vorgepredigtet haben |
| sie / Sie | sie werden vorgepredigtet haben |
Konjunktiv
Konjunktiv I (Präsens)
| ich | ich predigte vor |
| du | du predigtest vor |
| er / sie / es | er predigte vor |
| wir | wir predigten vor |
| ihr | ihr predigtet vor |
| sie / Sie | sie predigten vor |
Konjunktiv I (Perfekt)
| ich | ich habe vorgepredigtet |
| du | du habest vorgepredigtet |
| er / sie / es | er habe vorgepredigtet |
| wir | wir haben vorgepredigtet |
| ihr | ihr habet vorgepredigtet |
| sie / Sie | sie haben vorgepredigtet |
Konjunktiv II (Präteritum)
| ich | ich predigtete vor |
| du | du predigtetest vor |
| er / sie / es | er predigtete vor |
| wir | wir predigteten vor |
| ihr | ihr predigtetet vor |
| sie / Sie | sie predigteten vor |
Konjunktiv II (Plusquamperfekt)
| ich | ich hätte vorgepredigtet |
| du | du hättest vorgepredigtet |
| er / sie / es | er hätte vorgepredigtet |
| wir | wir hätten vorgepredigtet |
| ihr | ihr hättet vorgepredigtet |
| sie / Sie | sie hätten vorgepredigtet |
Konditional
Konditional I
| ich | ich würde vorpredigten |
| du | du würdest vorpredigten |
| er / sie / es | er würde vorpredigten |
| wir | wir würden vorpredigten |
| ihr | ihr würdet vorpredigten |
| sie / Sie | sie würden vorpredigten |
Konditional II
| ich | ich würde vorgepredigtet haben |
| du | du würdest vorgepredigtet haben |
| er / sie / es | er würde vorgepredigtet haben |
| wir | wir würden vorgepredigtet haben |
| ihr | ihr würdet vorgepredigtet haben |
| sie / Sie | sie würden vorgepredigtet haben |
Imperativ
Imperativ
| du | predigte vor |
| wir | predigten wir vor |
| ihr | predigtet vor |
| sie / Sie | predigten Sie vor |