Conjugation of fledderten
/[ˈflɛdɐtn̩]/1. Person Plural Konjunktiv II Präteritum Aktiv des Verbs fleddern Ver definición completa →
Indikativ
Präsens
| ich | ich fledderte |
| du | du fleddertest |
| er / sie / es | er fleddertet |
| wir | wir fledderten |
| ihr | ihr fleddertet |
| sie / Sie | sie fledderten |
Präteritum
| ich | ich fleddertete |
| du | du fleddertetest |
| er / sie / es | er fleddertete |
| wir | wir fledderteten |
| ihr | ihr fleddertetet |
| sie / Sie | sie fledderteten |
Perfekt
| ich | ich habe gefleddertet |
| du | du hast gefleddertet |
| er / sie / es | er hat gefleddertet |
| wir | wir haben gefleddertet |
| ihr | ihr habt gefleddertet |
| sie / Sie | sie haben gefleddertet |
Plusquamperfekt
| ich | ich hatte gefleddertet |
| du | du hattest gefleddertet |
| er / sie / es | er hatte gefleddertet |
| wir | wir hatten gefleddertet |
| ihr | ihr hattet gefleddertet |
| sie / Sie | sie hatten gefleddertet |
Futur I
| ich | ich werde fledderten |
| du | du wirst fledderten |
| er / sie / es | er wird fledderten |
| wir | wir werden fledderten |
| ihr | ihr werdet fledderten |
| sie / Sie | sie werden fledderten |
Futur II
| ich | ich werde gefleddertet haben |
| du | du wirst gefleddertet haben |
| er / sie / es | er wird gefleddertet haben |
| wir | wir werden gefleddertet haben |
| ihr | ihr werdet gefleddertet haben |
| sie / Sie | sie werden gefleddertet haben |
Konjunktiv
Konjunktiv I (Präsens)
| ich | ich fledderte |
| du | du fleddertest |
| er / sie / es | er fledderte |
| wir | wir fledderten |
| ihr | ihr fleddertet |
| sie / Sie | sie fledderten |
Konjunktiv I (Perfekt)
| ich | ich habe gefleddertet |
| du | du habest gefleddertet |
| er / sie / es | er habe gefleddertet |
| wir | wir haben gefleddertet |
| ihr | ihr habet gefleddertet |
| sie / Sie | sie haben gefleddertet |
Konjunktiv II (Präteritum)
| ich | ich fleddertete |
| du | du fleddertetest |
| er / sie / es | er fleddertete |
| wir | wir fledderteten |
| ihr | ihr fleddertetet |
| sie / Sie | sie fledderteten |
Konjunktiv II (Plusquamperfekt)
| ich | ich hätte gefleddertet |
| du | du hättest gefleddertet |
| er / sie / es | er hätte gefleddertet |
| wir | wir hätten gefleddertet |
| ihr | ihr hättet gefleddertet |
| sie / Sie | sie hätten gefleddertet |
Konditional
Konditional I
| ich | ich würde fledderten |
| du | du würdest fledderten |
| er / sie / es | er würde fledderten |
| wir | wir würden fledderten |
| ihr | ihr würdet fledderten |
| sie / Sie | sie würden fledderten |
Konditional II
| ich | ich würde gefleddertet haben |
| du | du würdest gefleddertet haben |
| er / sie / es | er würde gefleddertet haben |
| wir | wir würden gefleddertet haben |
| ihr | ihr würdet gefleddertet haben |
| sie / Sie | sie würden gefleddertet haben |
Imperativ
Imperativ
| du | fledderte |
| wir | fledderten wir |
| ihr | fleddertet |
| sie / Sie | fledderten Sie |