Conjugation of erblondeten
/[ɛɐ̯ˈblɔndətn̩]/1. Person Plural Konjunktiv II Präteritum Aktiv des Verbs erblonden Ver definición completa →
Indikativ
Präsens
| ich | ich erblondete |
| du | du erblondetest |
| er / sie / es | er erblondetet |
| wir | wir erblondeten |
| ihr | ihr erblondetet |
| sie / Sie | sie erblondeten |
Präteritum
| ich | ich erblondetete |
| du | du erblondetetest |
| er / sie / es | er erblondetete |
| wir | wir erblondeteten |
| ihr | ihr erblondetetet |
| sie / Sie | sie erblondeteten |
Perfekt
| ich | ich habe erblondetet |
| du | du hast erblondetet |
| er / sie / es | er hat erblondetet |
| wir | wir haben erblondetet |
| ihr | ihr habt erblondetet |
| sie / Sie | sie haben erblondetet |
Plusquamperfekt
| ich | ich hatte erblondetet |
| du | du hattest erblondetet |
| er / sie / es | er hatte erblondetet |
| wir | wir hatten erblondetet |
| ihr | ihr hattet erblondetet |
| sie / Sie | sie hatten erblondetet |
Futur I
| ich | ich werde erblondeten |
| du | du wirst erblondeten |
| er / sie / es | er wird erblondeten |
| wir | wir werden erblondeten |
| ihr | ihr werdet erblondeten |
| sie / Sie | sie werden erblondeten |
Futur II
| ich | ich werde erblondetet haben |
| du | du wirst erblondetet haben |
| er / sie / es | er wird erblondetet haben |
| wir | wir werden erblondetet haben |
| ihr | ihr werdet erblondetet haben |
| sie / Sie | sie werden erblondetet haben |
Konjunktiv
Konjunktiv I (Präsens)
| ich | ich erblondete |
| du | du erblondetest |
| er / sie / es | er erblondete |
| wir | wir erblondeten |
| ihr | ihr erblondetet |
| sie / Sie | sie erblondeten |
Konjunktiv I (Perfekt)
| ich | ich habe erblondetet |
| du | du habest erblondetet |
| er / sie / es | er habe erblondetet |
| wir | wir haben erblondetet |
| ihr | ihr habet erblondetet |
| sie / Sie | sie haben erblondetet |
Konjunktiv II (Präteritum)
| ich | ich erblondetete |
| du | du erblondetetest |
| er / sie / es | er erblondetete |
| wir | wir erblondeteten |
| ihr | ihr erblondetetet |
| sie / Sie | sie erblondeteten |
Konjunktiv II (Plusquamperfekt)
| ich | ich hätte erblondetet |
| du | du hättest erblondetet |
| er / sie / es | er hätte erblondetet |
| wir | wir hätten erblondetet |
| ihr | ihr hättet erblondetet |
| sie / Sie | sie hätten erblondetet |
Konditional
Konditional I
| ich | ich würde erblondeten |
| du | du würdest erblondeten |
| er / sie / es | er würde erblondeten |
| wir | wir würden erblondeten |
| ihr | ihr würdet erblondeten |
| sie / Sie | sie würden erblondeten |
Konditional II
| ich | ich würde erblondetet haben |
| du | du würdest erblondetet haben |
| er / sie / es | er würde erblondetet haben |
| wir | wir würden erblondetet haben |
| ihr | ihr würdet erblondetet haben |
| sie / Sie | sie würden erblondetet haben |
Imperativ
Imperativ
| du | erblondete |
| wir | erblondeten wir |
| ihr | erblondetet |
| sie / Sie | erblondeten Sie |