Conjugation of drauflosreden
/[dʁaʊ̯fˈloːsˌʁeːdn̩]/ohne festes Ziel, ohne große Überlegung, ohne zu zögern (anfangen) zu sprechen, zu reden Ver definición completa →
Indikativ
Präsens
| ich | ich drauflosrede |
| du | du drauflosredest |
| er / sie / es | er drauflosredet |
| wir | wir drauflosreden |
| ihr | ihr drauflosredet |
| sie / Sie | sie drauflosreden |
Präteritum
| ich | ich drauflosredete |
| du | du drauflosredetest |
| er / sie / es | er drauflosredete |
| wir | wir drauflosredeten |
| ihr | ihr drauflosredetet |
| sie / Sie | sie drauflosredeten |
Perfekt
| ich | ich habe gedrauflosredet |
| du | du hast gedrauflosredet |
| er / sie / es | er hat gedrauflosredet |
| wir | wir haben gedrauflosredet |
| ihr | ihr habt gedrauflosredet |
| sie / Sie | sie haben gedrauflosredet |
Plusquamperfekt
| ich | ich hatte gedrauflosredet |
| du | du hattest gedrauflosredet |
| er / sie / es | er hatte gedrauflosredet |
| wir | wir hatten gedrauflosredet |
| ihr | ihr hattet gedrauflosredet |
| sie / Sie | sie hatten gedrauflosredet |
Futur I
| ich | ich werde drauflosreden |
| du | du wirst drauflosreden |
| er / sie / es | er wird drauflosreden |
| wir | wir werden drauflosreden |
| ihr | ihr werdet drauflosreden |
| sie / Sie | sie werden drauflosreden |
Futur II
| ich | ich werde gedrauflosredet haben |
| du | du wirst gedrauflosredet haben |
| er / sie / es | er wird gedrauflosredet haben |
| wir | wir werden gedrauflosredet haben |
| ihr | ihr werdet gedrauflosredet haben |
| sie / Sie | sie werden gedrauflosredet haben |
Konjunktiv
Konjunktiv I (Präsens)
| ich | ich drauflosrede |
| du | du drauflosredest |
| er / sie / es | er drauflosrede |
| wir | wir drauflosreden |
| ihr | ihr drauflosredet |
| sie / Sie | sie drauflosreden |
Konjunktiv I (Perfekt)
| ich | ich habe gedrauflosredet |
| du | du habest gedrauflosredet |
| er / sie / es | er habe gedrauflosredet |
| wir | wir haben gedrauflosredet |
| ihr | ihr habet gedrauflosredet |
| sie / Sie | sie haben gedrauflosredet |
Konjunktiv II (Präteritum)
| ich | ich drauflosredete |
| du | du drauflosredetest |
| er / sie / es | er drauflosredete |
| wir | wir drauflosredeten |
| ihr | ihr drauflosredetet |
| sie / Sie | sie drauflosredeten |
Konjunktiv II (Plusquamperfekt)
| ich | ich hätte gedrauflosredet |
| du | du hättest gedrauflosredet |
| er / sie / es | er hätte gedrauflosredet |
| wir | wir hätten gedrauflosredet |
| ihr | ihr hättet gedrauflosredet |
| sie / Sie | sie hätten gedrauflosredet |
Konditional
Konditional I
| ich | ich würde drauflosreden |
| du | du würdest drauflosreden |
| er / sie / es | er würde drauflosreden |
| wir | wir würden drauflosreden |
| ihr | ihr würdet drauflosreden |
| sie / Sie | sie würden drauflosreden |
Konditional II
| ich | ich würde gedrauflosredet haben |
| du | du würdest gedrauflosredet haben |
| er / sie / es | er würde gedrauflosredet haben |
| wir | wir würden gedrauflosredet haben |
| ihr | ihr würdet gedrauflosredet haben |
| sie / Sie | sie würden gedrauflosredet haben |
Imperativ
Imperativ
| du | drauflosrede |
| wir | drauflosreden wir |
| ihr | drauflosredet |
| sie / Sie | drauflosreden Sie |