Conjugation of vanskeliggøre
to make something difficult Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | vanskeliggøre |
Præsens
| jeg | vanskeliggør |
| du | vanskeliggør |
| han / hun / den / det | vanskeliggør |
| vi | vanskeliggør |
| I | vanskeliggør |
| de | vanskeliggør |
Præteritum
| jeg | vanskeliggjorde |
| du | vanskeliggjorde |
| han / hun / den / det | vanskeliggjorde |
| vi | vanskeliggjorde |
| I | vanskeliggjorde |
| de | vanskeliggjorde |
Perfektum
| — | har vanskeliggjort |
Imperativ
| — | vanskeliggør |
Perfektum participium
| — | vanskeliggjort |
Præsens participium
| — | vanskeliggøren |
Passiv
Infinitiv
| — | vanskeliggøres |
Præsens
| jeg | vanskeliggøres |
| du | vanskeliggøres |
| han / hun / den / det | vanskeliggøres |
| vi | vanskeliggøres |
| I | vanskeliggøres |
| de | vanskeliggøres |
Præteritum
| jeg | vanskeliggjordes |
| du | vanskeliggjordes |
| han / hun / den / det | vanskeliggjordes |
| vi | vanskeliggjordes |
| I | vanskeliggjordes |
| de | vanskeliggjordes |