Conjugation of vanære
to dishonour Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | vanære |
Præsens
| jeg | vanærer |
| du | vanærer |
| han / hun / den / det | vanærer |
| vi | vanærer |
| I | vanærer |
| de | vanærer |
Præteritum
| jeg | vanærede |
| du | vanærede |
| han / hun / den / det | vanærede |
| vi | vanærede |
| I | vanærede |
| de | vanærede |
Perfektum
| — | har vanæret |
Imperativ
| — | vanær |
Perfektum participium
| — | vanæret |
Præsens participium
| — | vanærende |
Passiv
Infinitiv
| — | vanæres |
Præsens
| jeg | vanæres |
| du | vanæres |
| han / hun / den / det | vanæres |
| vi | vanæres |
| I | vanæres |
| de | vanæres |
Præteritum
| jeg | vanæredes |
| du | vanæredes |
| han / hun / den / det | vanæredes |
| vi | vanæredes |
| I | vanæredes |
| de | vanæredes |