Conjugation of vante
to lack Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | vante |
Præsens
| jeg | vanter |
| du | vanter |
| han / hun / den / det | vanter |
| vi | vanter |
| I | vanter |
| de | vanter |
Præteritum
| jeg | vantede |
| du | vantede |
| han / hun / den / det | vantede |
| vi | vantede |
| I | vantede |
| de | vantede |
Perfektum
| — | har vantet |
Imperativ
| — | vant |
Perfektum participium
| — | vantet |
Præsens participium
| — | vantende |
Passiv
Infinitiv
| — | vantes |
Præsens
| jeg | vantes |
| du | vantes |
| han / hun / den / det | vantes |
| vi | vantes |
| I | vantes |
| de | vantes |
Præteritum
| jeg | vantedes |
| du | vantedes |
| han / hun / den / det | vantedes |
| vi | vantedes |
| I | vantedes |
| de | vantedes |