Conjugation of være
ˈvɛːʁəto be (in cleft sentences emphasizing a noun phrase, with the dummy subject det and a relative clause) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | være |
Præsens
| jeg | er |
| du | er |
| han / hun / den / det | er |
| vi | er |
| I | er |
| de | er |
Præteritum
| jeg | var |
| du | var |
| han / hun / den / det | var |
| vi | var |
| I | var |
| de | var |
Perfektum
| — | har været |
Imperativ
| — | vær |
Perfektum participium
| — | været |
Præsens participium
| — | værende |
Passiv
Infinitiv
| — | væres |
Præsens
| jeg | væres |
| du | væres |
| han / hun / den / det | væres |
| vi | væres |
| I | væres |
| de | væres |