Conjugation of vække
vɛkəto arouse, cause (e.g. curiosity, interest, anger, laughter) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | vække |
Præsens
| jeg | vækker |
| du | vækker |
| han / hun / den / det | vækker |
| vi | vækker |
| I | vækker |
| de | vækker |
Præteritum
| jeg | vækkede |
| du | vækkede |
| han / hun / den / det | vækkede |
| vi | vækkede |
| I | vækkede |
| de | vækkede |
Imperativ
| — | væk |
Perfektum participium
| — | vækket |
Præsens participium
| — | vækkende |
Passiv
Infinitiv
| — | vækkes |
Præsens
| jeg | vækkes |
| du | vækkes |
| han / hun / den / det | vækkes |
| vi | vækkes |
| I | vækkes |
| de | vækkes |
Præteritum
| jeg | vækkedes |
| du | vækkedes |
| han / hun / den / det | vækkedes |
| vi | vækkedes |
| I | vækkedes |
| de | vækkedes |