Conjugation of usurpere
to usurp Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | usurpere |
Præsens
| jeg | usurperer |
| du | usurperer |
| han / hun / den / det | usurperer |
| vi | usurperer |
| I | usurperer |
| de | usurperer |
Præteritum
| jeg | usurperede |
| du | usurperede |
| han / hun / den / det | usurperede |
| vi | usurperede |
| I | usurperede |
| de | usurperede |
Perfektum
| — | har usurperet |
Imperativ
| — | usurper |
Perfektum participium
| — | usurperet |
Præsens participium
| — | usurperende |
Passiv
Infinitiv
| — | usurperes |
Præsens
| jeg | usurperes |
| du | usurperes |
| han / hun / den / det | usurperes |
| vi | usurperes |
| I | usurperes |
| de | usurperes |
Præteritum
| jeg | usurperedes |
| du | usurperedes |
| han / hun / den / det | usurperedes |
| vi | usurperedes |
| I | usurperedes |
| de | usurperedes |