Conjugation of tydeliggøre
make clear, evident Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | tydeliggøre |
Præsens
| jeg | tydeliggør |
| du | tydeliggør |
| han / hun / den / det | tydeliggør |
| vi | tydeliggør |
| I | tydeliggør |
| de | tydeliggør |
Præteritum
| jeg | tydeliggjorde |
| du | tydeliggjorde |
| han / hun / den / det | tydeliggjorde |
| vi | tydeliggjorde |
| I | tydeliggjorde |
| de | tydeliggjorde |
Perfektum
| — | har tydeliggjort |
Imperativ
| — | tydeliggør |
Perfektum participium
| — | tydeliggjort |
Præsens participium
| — | tydeliggørende |
Passiv
Infinitiv
| — | tydeliggøres |
Præsens
| jeg | tydeliggøres |
| du | tydeliggøres |
| han / hun / den / det | tydeliggøres |
| vi | tydeliggøres |
| I | tydeliggøres |
| de | tydeliggøres |
Præteritum
| jeg | tydeliggjordes |
| du | tydeliggjordes |
| han / hun / den / det | tydeliggjordes |
| vi | tydeliggjordes |
| I | tydeliggjordes |
| de | tydeliggjordes |