Conjugation of trylle
to conjure (tricks for an audience that require supernatural abilities) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | trylle |
Præsens
| jeg | tryller |
| du | tryller |
| han / hun / den / det | tryller |
| vi | tryller |
| I | tryller |
| de | tryller |
Præteritum
| jeg | tryllede |
| du | tryllede |
| han / hun / den / det | tryllede |
| vi | tryllede |
| I | tryllede |
| de | tryllede |
Perfektum
| — | har tryllet |
Imperativ
| — | tryl |
Perfektum participium
| — | tryllet |
Præsens participium
| — | tryllende |
Passiv
Infinitiv
| — | trylles |
Præsens
| jeg | trylles |
| du | trylles |
| han / hun / den / det | trylles |
| vi | trylles |
| I | trylles |
| de | trylles |
Præteritum
| jeg | trylledes |
| du | trylledes |
| han / hun / den / det | trylledes |
| vi | trylledes |
| I | trylledes |
| de | trylledes |