Conjugation of trøste
to console, to comfort Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | at trøste |
Præsens
| jeg | trøster |
| du | trøster |
| han / hun / den / det | trøster |
| vi | trøster |
| I | trøster |
| de | trøster |
Præteritum
| jeg | trøstede |
| du | trøstede |
| han / hun / den / det | trøstede |
| vi | trøstede |
| I | trøstede |
| de | trøstede |
Perfektum
| — | har trøstet |
Imperativ
| — | trøst |