Conjugation of tolerere
to tolerate Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | at tolerere |
Præsens
| jeg | tolererer |
| du | tolererer |
| han / hun / den / det | tolererer |
| vi | tolererer |
| I | tolererer |
| de | tolererer |
Præteritum
| jeg | tolererede |
| du | tolererede |
| han / hun / den / det | tolererede |
| vi | tolererede |
| I | tolererede |
| de | tolererede |
Perfektum
| — | har tolereret |
Imperativ
| — | tolerer |