Conjugation of tigge
to beg Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | tigge |
Præsens
| jeg | tigger |
| du | tigger |
| han / hun / den / det | tigger |
| vi | tigger |
| I | tigger |
| de | tigger |
Præteritum
| jeg | tiggede |
| du | tiggede |
| han / hun / den / det | tiggede |
| vi | tiggede |
| I | tiggede |
| de | tiggede |
Perfektum
| — | har tigget |
Imperativ
| — | tig |
Perfektum participium
| — | tigget |
Præsens participium
| — | tiggende |
Passiv
Infinitiv
| — | tigges |
Præsens
| jeg | tigges |
| du | tigges |
| han / hun / den / det | tigges |
| vi | tigges |
| I | tigges |
| de | tigges |
Præteritum
| jeg | tiggedes |
| du | tiggedes |
| han / hun / den / det | tiggedes |
| vi | tiggedes |
| I | tiggedes |
| de | tiggedes |