Conjugation of tarve
to demand, require, necessitate Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | tarve |
Præsens
| jeg | tarver |
| du | tarver |
| han / hun / den / det | tarver |
| vi | tarver |
| I | tarver |
| de | tarver |
Præteritum
| jeg | tarvede |
| du | tarvede |
| han / hun / den / det | tarvede |
| vi | tarvede |
| I | tarvede |
| de | tarvede |
Perfektum
| — | har tarvet |
Imperativ
| — | tarv |
Perfektum participium
| — | tarvet |
Præsens participium
| — | tarvende |
Passiv
Infinitiv
| — | tarves |
Præsens
| jeg | tarves |
| du | tarves |
| han / hun / den / det | tarves |
| vi | tarves |
| I | tarves |
| de | tarves |
Præteritum
| jeg | tarvedes |
| du | tarvedes |
| han / hun / den / det | tarvedes |
| vi | tarvedes |
| I | tarvedes |
| de | tarvedes |