Conjugation of tøve
ˈtøːvəto hesitate (to stop or pause respecting decision or action) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | tøve |
Præsens
| jeg | tøver |
| du | tøver |
| han / hun / den / det | tøver |
| vi | tøver |
| I | tøver |
| de | tøver |
Præteritum
| jeg | tøvede |
| du | tøvede |
| han / hun / den / det | tøvede |
| vi | tøvede |
| I | tøvede |
| de | tøvede |
Perfektum
| — | har tøvet |
Imperativ
| — | tøv |
Perfektum participium
| — | tøvet |
Præsens participium
| — | tøvende |
Passiv
Infinitiv
| — | tøves |
Præsens
| jeg | tøves |
| du | tøves |
| han / hun / den / det | tøves |
| vi | tøves |
| I | tøves |
| de | tøves |
Præteritum
| jeg | tøvedes |
| du | tøvedes |
| han / hun / den / det | tøvedes |
| vi | tøvedes |
| I | tøvedes |
| de | tøvedes |