Conjugation of stifte
to (formally) establish, found Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | stifte |
Præsens
| jeg | stifter |
| du | stifter |
| han / hun / den / det | stifter |
| vi | stifter |
| I | stifter |
| de | stifter |
Præteritum
| jeg | stiftede |
| du | stiftede |
| han / hun / den / det | stiftede |
| vi | stiftede |
| I | stiftede |
| de | stiftede |
Perfektum
| — | har stiftet |
Imperativ
| — | stift |
Perfektum participium
| — | stiftet |
Præsens participium
| — | stiftende |
Passiv
Infinitiv
| — | stiftes |
Præsens
| jeg | stiftes |
| du | stiftes |
| han / hun / den / det | stiftes |
| vi | stiftes |
| I | stiftes |
| de | stiftes |
Præteritum
| jeg | stiftedes |
| du | stiftedes |
| han / hun / den / det | stiftedes |
| vi | stiftedes |
| I | stiftedes |
| de | stiftedes |