Conjugation of stævne
to evolve, develop (in a certain direction) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | stævne |
Præsens
| jeg | stævner |
| du | stævner |
| han / hun / den / det | stævner |
| vi | stævner |
| I | stævner |
| de | stævner |
Præteritum
| jeg | stævnede |
| du | stævnede |
| han / hun / den / det | stævnede |
| vi | stævnede |
| I | stævnede |
| de | stævnede |
Perfektum
| — | har stævnet |
Imperativ
| — | stævn |
Perfektum participium
| — | stævnet |
Præsens participium
| — | stævnende |
Passiv
Infinitiv
| — | stævnes |
Præsens
| jeg | stævnes |
| du | stævnes |
| han / hun / den / det | stævnes |
| vi | stævnes |
| I | stævnes |
| de | stævnes |
Præteritum
| jeg | stævnedes |
| du | stævnedes |
| han / hun / den / det | stævnedes |
| vi | stævnedes |
| I | stævnedes |
| de | stævnedes |