Conjugation of stænke
to sprinkle Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | stænke |
Præsens
| jeg | stænker |
| du | stænker |
| han / hun / den / det | stænker |
| vi | stænker |
| I | stænker |
| de | stænker |
Præteritum
| jeg | stænkede |
| du | stænkede |
| han / hun / den / det | stænkede |
| vi | stænkede |
| I | stænkede |
| de | stænkede |
Perfektum
| — | har stænket |
Imperativ
| — | stænk |
Perfektum participium
| — | stænket |
Præsens participium
| — | stænkende |
Passiv
Infinitiv
| — | stænkes |
Præsens
| jeg | stænkes |
| du | stænkes |
| han / hun / den / det | stænkes |
| vi | stænkes |
| I | stænkes |
| de | stænkes |