Conjugation of stænge
to close off, shut something Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | stænge |
Præsens
| jeg | stænger |
| du | stænger |
| han / hun / den / det | stænger |
| vi | stænger |
| I | stænger |
| de | stænger |
Præteritum
| jeg | stængede |
| du | stængede |
| han / hun / den / det | stængede |
| vi | stængede |
| I | stængede |
| de | stængede |
Perfektum
| — | har [[stænget or stængt]] |
Imperativ
| — | stæng |
Perfektum participium
| — | stænget |
Præsens participium
| — | stængende |
Passiv
Infinitiv
| — | stænges |
Præsens
| jeg | stænges |
| du | stænges |
| han / hun / den / det | stænges |
| vi | stænges |
| I | stænges |
| de | stænges |
Præteritum
| jeg | stængedes |
| du | stængedes |
| han / hun / den / det | stængedes |
| vi | stængedes |
| I | stængedes |
| de | stængedes |