Aktiv
Infinitiv
| — | sprænge |
Præsens
| jeg | sprænger |
| du | sprænger |
| han / hun / den / det | sprænger |
| vi | sprænger |
| I | sprænger |
| de | sprænger |
Præteritum
| jeg | sprængte |
| du | sprængte |
| han / hun / den / det | sprængte |
| vi | sprængte |
| I | sprængte |
| de | sprængte |
Perfektum
| — | har sprængt |
Imperativ
| — | spræng |
Perfektum participium
| — | sprængt |
Præsens participium
| — | sprængende |
Passiv
Infinitiv
| — | sprænges |
Præsens
| jeg | sprænges |
| du | sprænges |
| han / hun / den / det | sprænges |
| vi | sprænges |
| I | sprænges |
| de | sprænges |
Præteritum
| jeg | sprængtes |
| du | sprængtes |
| han / hun / den / det | sprængtes |
| vi | sprængtes |
| I | sprængtes |
| de | sprængtes |