Conjugation of sovne
to fall asleep Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | sovne |
Præsens
| jeg | sovner |
| du | sovner |
| han / hun / den / det | sovner |
| vi | sovner |
| I | sovner |
| de | sovner |
Præteritum
| jeg | sovnede |
| du | sovnede |
| han / hun / den / det | sovnede |
| vi | sovnede |
| I | sovnede |
| de | sovnede |
Perfektum
| — | har sovnet |
Imperativ
| — | sovn |
Perfektum participium
| — | sovnet |
Præsens participium
| — | sovnende |
Passiv
Infinitiv
| — | sovnes |
Præsens
| jeg | sovnes |
| du | sovnes |
| han / hun / den / det | sovnes |
| vi | sovnes |
| I | sovnes |
| de | sovnes |