Conjugation of snuppe
[ˈsnɔbə]to snatch; to swiftly and deftly grap on to something Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | snuppe |
Præsens
| jeg | snupper |
| du | snupper |
| han / hun / den / det | snupper |
| vi | snupper |
| I | snupper |
| de | snupper |
Præteritum
| jeg | snuppede |
| du | snuppede |
| han / hun / den / det | snuppede |
| vi | snuppede |
| I | snuppede |
| de | snuppede |
Perfektum
| — | har snuppet |
Imperativ
| — | snup |
Perfektum participium
| — | snuppet |
Præsens participium
| — | snuppende |
Passiv
Infinitiv
| — | snuppes |
Præsens
| jeg | snuppes |
| du | snuppes |
| han / hun / den / det | snuppes |
| vi | snuppes |
| I | snuppes |
| de | snuppes |