Conjugation of snubbe
to shorten; to cut off the end of something Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | snubbe |
Præsens
| jeg | snubber |
| du | snubber |
| han / hun / den / det | snubber |
| vi | snubber |
| I | snubber |
| de | snubber |
Præteritum
| jeg | snubbede |
| du | snubbede |
| han / hun / den / det | snubbede |
| vi | snubbede |
| I | snubbede |
| de | snubbede |
Perfektum
| — | har snubbet |
Imperativ
| — | snub |
Perfektum participium
| — | snubbet |
Præsens participium
| — | snubbende |
Passiv
Infinitiv
| — | snubbes |
Præsens
| jeg | snubbes |
| du | snubbes |
| han / hun / den / det | snubbes |
| vi | snubbes |
| I | snubbes |
| de | snubbes |