Conjugation of snakke
snakəto chatter (talk, especially meaningless or unimportant talk) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | snakke |
Præsens
| jeg | snakker |
| du | snakker |
| han / hun / den / det | snakker |
| vi | snakker |
| I | snakker |
| de | snakker |
Præteritum
| jeg | snakkede |
| du | snakkede |
| han / hun / den / det | snakkede |
| vi | snakkede |
| I | snakkede |
| de | snakkede |
Imperativ
| — | snak |
Perfektum participium
| — | snakket |
Præsens participium
| — | snakkende |
Passiv
Infinitiv
| — | snakkes |
Præsens
| jeg | snakkes |
| du | snakkes |
| han / hun / den / det | snakkes |
| vi | snakkes |
| I | snakkes |
| de | snakkes |
Præteritum
| jeg | snakkedes |
| du | snakkedes |
| han / hun / den / det | snakkedes |
| vi | snakkedes |
| I | snakkedes |
| de | snakkedes |