Conjugation of slette
[ˈslɛd̥ə]to eradicate (from a landscape or from somebody’s memory) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | slette |
Præsens
| jeg | sletter |
| du | sletter |
| han / hun / den / det | sletter |
| vi | sletter |
| I | sletter |
| de | sletter |
Præteritum
| jeg | slettede |
| du | slettede |
| han / hun / den / det | slettede |
| vi | slettede |
| I | slettede |
| de | slettede |
Imperativ
| — | slet |
Perfektum participium
| — | slettet |
Præsens participium
| — | slettende |
Passiv
Infinitiv
| — | slettes |
Præsens
| jeg | slettes |
| du | slettes |
| han / hun / den / det | slettes |
| vi | slettes |
| I | slettes |
| de | slettes |
Præteritum
| jeg | slettedes |
| du | slettedes |
| han / hun / den / det | slettedes |
| vi | slettedes |
| I | slettedes |
| de | slettedes |