Conjugation of slagte
[ˈslɑɡ̊d̥ə]to criticise harshly, to pan (e.g. a book, a film) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | slagte |
Præsens
| jeg | slagter |
| du | slagter |
| han / hun / den / det | slagter |
| vi | slagter |
| I | slagter |
| de | slagter |
Præteritum
| jeg | slagtede |
| du | slagtede |
| han / hun / den / det | slagtede |
| vi | slagtede |
| I | slagtede |
| de | slagtede |
Imperativ
| — | slagt |
Perfektum participium
| — | slagtet |
Præsens participium
| — | slagten |
Passiv
Infinitiv
| — | slagtes |
Præsens
| jeg | slagtes |
| du | slagtes |
| han / hun / den / det | slagtes |
| vi | slagtes |
| I | slagtes |
| de | slagtes |
Præteritum
| jeg | slagtedes |
| du | slagtedes |
| han / hun / den / det | slagtedes |
| vi | slagtedes |
| I | slagtedes |
| de | slagtedes |