Conjugation of sløre
[ˈsløːʌ]to blur, conceal, obscure; to make indistinct, vague or obfuscate Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | sløre |
Præsens
| jeg | slører |
| du | slører |
| han / hun / den / det | slører |
| vi | slører |
| I | slører |
| de | slører |
Præteritum
| jeg | slørede |
| du | slørede |
| han / hun / den / det | slørede |
| vi | slørede |
| I | slørede |
| de | slørede |
Perfektum
| — | har sløret |
Imperativ
| — | slør |
Perfektum participium
| — | sløret |
Præsens participium
| — | slørende |
Passiv
Infinitiv
| — | sløres |
Præsens
| jeg | sløres |
| du | sløres |
| han / hun / den / det | sløres |
| vi | sløres |
| I | sløres |
| de | sløres |
Præteritum
| jeg | sløredes |
| du | sløredes |
| han / hun / den / det | sløredes |
| vi | sløredes |
| I | sløredes |
| de | sløredes |