Conjugation of skygge
[ˈsɡ̊yɡ̊ə]to block the light, casting something into darkness Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | at skygge |
Præsens
| jeg | skygger |
| du | skygger |
| han / hun / den / det | skygger |
| vi | skygger |
| I | skygger |
| de | skygger |
Præteritum
| jeg | skyggede |
| du | skyggede |
| han / hun / den / det | skyggede |
| vi | skyggede |
| I | skyggede |
| de | skyggede |
Perfektum
| — | har skygget |
Imperativ
| — | skyg |