Conjugation of skamme
[ˈsɡ̥ɑmə]to convince someone into doing something by making them feel shame Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | skamme |
Præsens
| jeg | skammer |
| du | skammer |
| han / hun / den / det | skammer |
| vi | skammer |
| I | skammer |
| de | skammer |
Præteritum
| jeg | skammede |
| du | skammede |
| han / hun / den / det | skammede |
| vi | skammede |
| I | skammede |
| de | skammede |
Perfektum
| — | har skammet |
Imperativ
| — | skam |
Perfektum participium
| — | skammet |
Præsens participium
| — | skammende |
Passiv
Infinitiv
| — | skammes |
Præsens
| jeg | skammes |
| du | skammes |
| han / hun / den / det | skammes |
| vi | skammes |
| I | skammes |
| de | skammes |
Præteritum
| jeg | skammedes |
| du | skammedes |
| han / hun / den / det | skammedes |
| vi | skammedes |
| I | skammedes |
| de | skammedes |