Conjugation of skærpe
to sharpen, to make something sharp Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | skærpe |
Præsens
| jeg | skærper |
| du | skærper |
| han / hun / den / det | skærper |
| vi | skærper |
| I | skærper |
| de | skærper |
Præteritum
| jeg | skærpede |
| du | skærpede |
| han / hun / den / det | skærpede |
| vi | skærpede |
| I | skærpede |
| de | skærpede |
Perfektum
| — | har skærpet |
Imperativ
| — | skærp |
Perfektum participium
| — | skærpet |
Præsens participium
| — | skærpende |
Passiv
Infinitiv
| — | skærpes |
Præsens
| jeg | skærpes |
| du | skærpes |
| han / hun / den / det | skærpes |
| vi | skærpes |
| I | skærpes |
| de | skærpes |
Præteritum
| jeg | skærpedes |
| du | skærpedes |
| han / hun / den / det | skærpedes |
| vi | skærpedes |
| I | skærpedes |
| de | skærpedes |