Conjugation of skælve
to tremble, to quake Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | skælve |
Præsens
| jeg | skælver |
| du | skælver |
| han / hun / den / det | skælver |
| vi | skælver |
| I | skælver |
| de | skælver |
Præteritum
| jeg | skælvede |
| du | skælvede |
| han / hun / den / det | skælvede |
| vi | skælvede |
| I | skælvede |
| de | skælvede |
Perfektum
| — | har skælvet |
Imperativ
| — | skælv |
Perfektum participium
| — | skælvet |
Præsens participium
| — | skælvende |