Conjugation of skælde ud
to scold, reproach, reprimand Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | skælde ud |
Præsens
| jeg | skælder ud |
| du | skælder ud |
| han / hun / den / det | skælder ud |
| vi | skælder ud |
| I | skælder ud |
| de | skælder ud |
Præteritum
| jeg | skældte ud |
| du | skældte ud |
| han / hun / den / det | skældte ud |
| vi | skældte ud |
| I | skældte ud |
| de | skældte ud |
Perfektum
| — | har skældt ud |
Imperativ
| — | skæld ud |
Perfektum participium
| — | skældt ud |
Passiv
Infinitiv
| — | skældes ud |
Præsens
| jeg | skældes ud |
| du | skældes ud |
| han / hun / den / det | skældes ud |
| vi | skældes ud |
| I | skældes ud |
| de | skældes ud |